Tilbud om gratis forsamtale
Som ny kunde kan du booke en gratis forsamtale, hvor vi kort drøfter din situation, afstemmer forventninger samt kemi og taler om et evt. videre forløb.
Som ny kunde kan du booke en gratis forsamtale, hvor vi kort drøfter din situation, afstemmer forventninger samt kemi og taler om et evt. videre forløb.
Mange af de par, jeg møder, står midt i det, vi alle sammen ved kan være hårdt: Småbørnsårene.
Når hverdagen går med skemalagt logistik, afbrudt nattesøvn og konstant tilpasning, glemmer vi hinanden. Og os selv.
Intimiteten får lange udsigter, og konflikterne koger lige under overfladen. Det er ikke, fordi kærligheden er væk – den er bare blevet trængt i baggrunden af alt det praktiske.
Det er i denne livsfase, mange par mister forbindelsen. Kommunikation bliver til kommandoer. Ømhed bliver til fravær. Og forventningerne til hinanden vokser, uden at de bliver sagt højt. Mange kommer til at føle sig alene i det, der skulle være et fællesskab.
Her giver det god mening at tage et „serviceeftersyn“ på parforholdet. I får hjælp til at forventningsafstemme, finde jer selv og hinanden igen og få øje på, hvad I gerne vil være som familie.
Vi taler om, hvordan I bevarer forbindelsen midt i kaosset. Og hvordan I kan skabe små øer af nærhed og samhørighed – også selvom børnene larmer, og vasketøjet hober sig op.
Jeg ved fra mig selv, hvor vigtigt det er at få sat ord på frustrationer, drømme og behov – og få redskaber til at håndtere hverdagens pres. Hos mig får I konkrete, overskuelige øvelser, der passer til travle liv og små mennesker med store behov. Det handler ikke om at gøre alting perfekt, men om at finde en rytme, der giver plads til både kærlighed og kaos.
Forældrerådgivning kan også involvere børnene. I nogle forløb inviterer vi større børn eller teenagere med i samtalerne, så hele familien får mulighed for at forstå hinanden bedre. Det kan være guld værd – og give en ny start for både voksne og børn.