Tilbud om gratis forsamtale
Som ny kunde kan du booke en gratis forsamtale, hvor vi kort drøfter din situation, afstemmer forventninger samt kemi og taler om et evt. videre forløb.
Som ny kunde kan du booke en gratis forsamtale, hvor vi kort drøfter din situation, afstemmer forventninger samt kemi og taler om et evt. videre forløb.
Et alvorligt sygdomsforløb – som cancer eller kroniske smerter – sætter ikke bare kroppen under pres. Det påvirker også parforholdet.
Ofte går man fra at være to i et kærligt fællesskab til at være patient og pårørende. Rollerne forskydes, og det kan føles, som om man taler to helt forskellige sprog, selvom man sidder ved det samme middagsbord.
En sygdom rammer nemlig ikke bare den enkelte, men hele familien – og særligt parforholdet.
Når man lever med sygdom tæt inde på livet, ændrer prioriteringerne sig. Overskuddet svinder, og det samme gør nærværet.
Mange oplever at blive fremmede for hinanden midt i det, der burde være et fællesskab. Den ene føler sig måske glemt, den anden føler sig skyldig over ikke at kunne give mere. Det er en enorm følelsesmæssig belastning, og det er ikke altid nemt at finde tilbage til hinanden, når først afstand og misforståelser har fået lov at vokse.
I parterapi arbejder vi med at genetablere kontakten og forståelsen. Hvordan kommunikerer man, når den ene er udmattet, og den anden er magtesløs? Hvordan går man fra at overleve sammen til at leve sammen igen? Vi ser på, hvordan sygdommen påvirker jer som par – og hvordan I kan skabe en ny fælles vej, selvom vilkårene har ændret sig.
Jeg har både faglig viden fra mange år i sundhedsvæsenet og personlig erfaring som tidligere cancerpatient. Jeg ved, hvordan det er, når livet slår huller i fundamentet. Og jeg ved, at det kan lade sig gøre at finde hinanden igen, hvis man tør tage skridtet og få hjælp.
Terapi hos mig er ikke kun samtale – det er også praksis. I får konkrete øvelser og værktøjer med hjem, som I kan bruge i hverdagen. Det handler om at tage små skridt sammen – tilbage mod hinanden. Parterapi er ikke en hurtig løsning, men det er en ærlig, omsorgsfuld og tryg proces.
Og I behøver ikke klare det hele selv.