Parterapi for par ramt af sygdom

Når livet rammer, og kærligheden skal holde

Denne form for parterapi henvender sig til par, hvor den ene eller begge er ramt af alvorlig sygdom – f.eks. kræft, kroniske smerter eller langvarig fysisk eller psykisk belastning. Det kan også være par, der står midt i et behandlingsforløb eller i efterveerne af et sygdomsforløb.

Fælles er ønsket om at genfinde nærheden og styrke relationen, selvom sygdommen har ændret vilkårene. Terapien er for jer, der gerne vil passe på kærligheden, selv når livet gør ondt.

Et alvorligt sygdomsforløb – som cancer eller kroniske smerter – sætter ikke bare kroppen under pres. Det påvirker også parforholdet.

Ofte går man fra at være to i et kærligt fællesskab til at være patient og pårørende. Rollerne forskydes, og det kan føles, som om man taler to helt forskellige sprog, selvom man sidder ved det samme middagsbord.

En sygdom rammer nemlig ikke bare den enkelte, men hele familien – og særligt parforholdet.

Sygdom påvirker også parforholdet

Når man lever med sygdom tæt inde på livet, ændrer prioriteringerne sig. Overskuddet svinder, og det samme gør nærværet.

Mange oplever at blive fremmede for hinanden midt i det, der burde være et fællesskab. Den ene føler sig måske glemt, den anden føler sig skyldig over ikke at kunne give mere. Det er en enorm følelsesmæssig belastning, og det er ikke altid nemt at finde tilbage til hinanden, når først afstand og misforståelser har fået lov at vokse.

I parterapi arbejder vi med at genetablere kontakten og forståelsen. Hvordan kommunikerer man, når den ene er udmattet, og den anden er magtesløs? Hvordan går man fra at overleve sammen til at leve sammen igen? Vi ser på, hvordan sygdommen påvirker jer som par – og hvordan I kan skabe en ny fælles vej, selvom vilkårene har ændret sig.

Jeg har både faglig viden fra mange år i sundhedsvæsenet og personlig erfaring som tidligere cancerpatient. Jeg ved, hvordan det er, når livet slår huller i fundamentet. Og jeg ved, at det kan lade sig gøre at finde hinanden igen, hvis man tør tage skridtet og få hjælp.

Terapi hos mig er ikke kun samtale – det er også praksis. I får konkrete øvelser og værktøjer med hjem, som I kan bruge i hverdagen. Det handler om at tage små skridt sammen – tilbage mod hinanden. Parterapi er ikke en hurtig løsning, men det er en ærlig, omsorgsfuld og tryg proces.

Og I behøver ikke klare det hele selv.


Typiske emner, vi kan tage op i parterapi for par ramt af sygdom:

Der kan dukke mange nye og til tider uventede problemstillinger op, hvis den ene part – eller begge – rammes af en form for længerevarende sygdom. Nogle af de ting, vi ofte tale om i parterapi ved sygdom er:

  • Når man går fra at være partnere til at være patient og pårørende

  • Følelsen af afmagt, skyld og utilstrækkelighed – på begge sider

  • Hvordan sygdommen påvirker kommunikationen og nærværet

  • Intimitet og sexliv under og efter sygdom

  • Sorg over det, man har mistet – og frygt for det, der måske venter

  • Ensomhed i det, der burde være et fællesskab

  • At finde nye måder at være tætte på, når kroppen (eller psyken) ikke vil som før

  • Praktisk rollefordeling og belastning i hverdagen

  • Hvordan I kan støtte hinanden uden at miste jer selv

  • At skabe en ny fælles retning – med de livsvilkår I har nu

 

Overvejer I at starte op i parterapi hos mig, er I altid velkomne til at booke en gratis for-samtale, så I kan få en fornemmelse af, hvem jeg er og hvordan jeg kan hjælpe jer.